Det er vigtigt også at fortælle succeshistorierne!

 

I pressen har vi de senere år hørt alt for mange historier om, hvordan den ene østfynske virksomhed efter den anden har
måtte dreje nøglen om og lukke på grund af finanskrisen. Men sandheden er, at det faktisk går meget godt på Østfyn. Der
er mange lokale virksomheder, der har stor succes – og som både har spændende og sjove historier at fortælle.

 

De historier kan du læse i Erhvervssucces magasinerne, der udgives af Østfyns Erhvervsråd i samarbejde med Uptime-IT. Magasinet blev udgivet første gang i 2006.

 

Den fjerde udgave af Erhvervssucces Østfyn bliver udgivet i november 2013. Her går vi bl.a. bag om 5 hotellers storstilede Destination NYBORG-satsning, og entreprenører, der trods krise har fået en flyvende start.

 

Læs også fortællingen om, hvordan kineserne valgte Nyborg som indgang til Fyn og Danmark og hvad vi forventer, det kommer til at betyde for det østfynske erhvervsliv.

 

Det er mit ønske, at de succeshistorier, vi fortæller, kan bidrage til at styrke den erhvervsmæssige udvikling på Østfyn – og jeg håber, at du vil bruge magasinerne som inspirationskilde til at udvikle din virksomhed.

 

Med venlig hilsen

Jan Jessen / Formand for Østfyns Erhvervsråd

 

 

 


Design: Uptime-IT ApS